Ringkøbing-Skjern Kommune

Køkkenet aakanden - ringkobing skjern

31 mar Ringkøbing-Skjern Kommune

Co-creation proces
skaber tilfredse seniorborgere

Servicedesign, Køkkenet Åkanden, Ringkøbing-Skjern Kommune

Kunden

Køkkenet Åkanden producerer og leverer sund mad til hjemmeboende borgere i Ringkøbing-Skjern kommune. Køkkenets vision er at være Vestjyllands førende kulinariske og økonomisk bæredygtige køkken. Hos Åkanden er god mad og service i højsædet, og personalet er engageret og faglært – og har fokus på at levere den bedste madservice til borgerne.

 

Køkkenets service baserer sig på værdierne tillid, åbenhed, respekt, ansvarlighed og helhedssyn, og disse værdier er også grundlaget for det mellemmenneskelige samvær i køkkenet og i dialogen med omverdenen.

Opgaven

At facilitere en brugerdreven innovations- og designproces – med det formål at forbedre og effektivisere:

  • dels kommunikationen mellem borgere og kommunens køkken
  • dels køkkenet services i forbindelse med bestilling og levering af mad til visiterede borgere i Ringkøbing Skjern kommune.

 

At gentænke den eksisterende madbestillingsproces, som skal moderniseres og gøres konkurrencedygtig.

Løsningen

Med udgangspunkt i interviews og workshops med hjemmeboende borgere, plejepersonale, pårørende og fagpersonale fandt vi frem til en række forbedringsmuligheder:

 

Dels er det væsentligt, at udvikle et  mere nutidigt image for Køkkenet Åkanden. Synlighed, troværdighed og historiefortælling er vigtige
parametre i denne sammenhæng. Derfor blev der udviklet et nyt logo og et nyt identitetsprogram med introduktionsbrochurer og brochure til småtspisende borgere.

 

Dels viser det sig vigtigt at digitalisere bestillingsprocessen til fordel for såvel borgere som personale. Derfor igangsættes udviklingen af en brugervenlig app, som gør hverdagen nemmere og smartere for alle.

Kokkenet Aakanden logo

Med udgangspunkt i Åkandens ønske om at forbedre kommunikationen mellem hhv. borgere og kommunens køkken er en effektivisering af bestillingsprocessen højt prioriteret – og en digital løsning skal derfor implementeres.

 

Lone Fløe, Cheføkonoma, Køkkenet Åkanden



  • #
  • #
  • #
  • #