Lifestyle & Design Cluster

Lifestyle and design cluster logo by design concern as

30 jan Lifestyle & Design Cluster

Lifestyle

Website og identitetsprogram

Kunden

Lifestyle & Design Cluster er et innovationsnetværk, der arbejder målrettet på at fremme innovation og bæredygtig vækst i de små og mellemstore bolig- og beklædningsvirksomheder samt i de kreative brancher.

 

Innovationsnetværket identificerer, formidler og forankrer ny viden og fungerer som brobygger mellem virksomheder, forsknings- og videninstitutioner med det formål at styrke virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne.

 

Ud over et sekretariat består Lifestyle & Design Cluster af en bestyrelse, et konsortium samt over 120 dialogvirksomheder. Den brede berøringsflade med erhvervslivet betyder, at der årligt deltager omkring 800 virksomheder i seminarer, konferencer, kortere eller længerevarende forløb, som arrangeres af Lifestyle & Design Cluster.

 

Innovationsnetværket hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Opgaven

At designe nyt logo og identitetsprogram samt det digitale univers i form af en hjemmeside, som bl.a. skal formidle og forankre viden fra de mange projekter, som innovationsnetværket, konsortiepartnerne, virksomhederne og de kreative brancher samarbejder om.

 

Et innovationsnetværk er en klynge, der kan forgrene og bevæge sig, og i det ligger potentialet for at skabe vidtrækkende og markante resultater for de samarbejdende virksomheder. Det skal den nye identitet afspejle.

Løsningen

Logoet symboliserer en klynge – et fællesskab af mange mindre enheder, som vokser sig stærke og stråler. De runde former er med til at skabe et indbydende udtryk, og de mange små bobler virker bevægelige og dragende og pirrer nysgerrigheden.

 

Typografien er enkel og moderne. De små grønne bobler i navnetrækket er med til at koble logo og navnetræk sammen. De graduerer i farven og opnår herved en lysende effekt, der underbevist skaber tesen om, at det lysende og klare er væksten og fremdriften: Det er her idéer spirer, slår rødder og til sidst vokser sig til bæredygtige visioner. Hver af de små bobler kan også tolkes som individer eller (grønne) tanker og ideer, der popper op.

 

Websitet afspejler de mange aktiviteter og den store viden som innovationsnetværket bidrager til at udvikle og indsamle. Det grafiske udtryk varierer via det fleksible billedgalleri, som viser et udpluk af de mange spændende projekter. Det er samtidig nemt at navigere og finde frem til relevante informationer på hjemmesiden.

 

Se sitet her: www.ldcluster.com

Lifestyle and design cluster logo

I looooove it som Ole Henriksen ville sige – seriøst, det nyt website gør mig glad HVER gang;). Design Concern er overfantastiske og helt igennem top pro og skønne at arbejde med (sagt i one-liner).

 

Projektleder, Frank Engelbrecht



  • #
  • #
  • #
  • #