Hanoi Kitchen – start up

Hanoi-Kitchen_denmark

20 jun Hanoi Kitchen – start up

Vietnamese kitchen

Design for Hanoi Kichen start up

Kunden

Hanoi Kitchen drives af de vietnamesiske iværksætter Mia og Linh, også kendt fra Løvens Hule. De brænder begge for at gøre den delikate, vietnamesiske madtradition til en oplevelse for alle deres gæster.

 

Hos Hanoi Kitchen er man stolte af de vietnamesiske rødder og traditioner! Alle retterne er lavet efter gamle familieopskrifter og af friske, sunde og lækre råvarer. Det indebærer bl.a. masser af velsmagende grønt, hjemmelavet fond og mindre af det usunde fedt. Og så er maden samtidig en fryd for øjet.

Opgaven

Sansen for kvalitet går igen i alt, hvad Hanoi Kitchen foretager sig. Ikke kun hvad angår maden – men også måden som Hanoi Kitchen præsenteres på. Derfor var det også helt naturligt at tænke design ind fra starten.

 

Da beslutningen om at starte ny restaurant var taget, var næste skridt at starte en designproces, som involverede udvikling af en visuel identitet, design af streetfood stand, skilte, menukort og plakater samt et nyt website.

Løsningen

Hanoi Kitchen fik et nyt logo med reference til asiatisk madkultur og med spisepinde, som et vigtigt designelement. En stærk typografi og en klar grøn farve understøtter logoet og kommunikerer klart og tydeligt.

 

Streetfood-standen blev designet i en klar signalgrøn farve som vækker opmærksomhed og signalerer, at her hos Hanoi Kitchen får man sund og frisklavet mad af de allerbedste råvarer.

 

Hanoi Kitchen fik også designet et website, så kunderne nemt kan finde inspiration til det næste måltid eller arrangement online.

Hanoi Kitchen Logo by Design Concerm

Da vi startede Hanoi Kichen havde vi stort set kun navnet og en masse velafprøvede opskrifter. Vi manglede professionel sparring på den nye identitet, vores streetfood stand samt et nyt website. Vi fik hele pakken hos Design Concern, som er gode til at lytte til vores behov.

Linh Dihn, Hanoi Kitchen



  • #
  • #
  • #
  • #