ROOM8

Room8 web

26 sep ROOM8

Visuel identitet 
til livsstilbutik

Logo, identitet og website til ROOM8

Kunden

ROOM8 er en kæde af detailbutikker i Aarhus, Odense og Viborg. Hos ROOM8 ønsker de at sætte fokus på det unikke hjem, og tilbyder interiør i alt fra lysestager, til småmøbler og solafskærmning.

 

ROOM8’s strategi er at forhandle unikt interiør som du kun kan få hos ROOM8. Virksomheden sætter desuden en ære i at tilbyde matchende gardiner og solafskærmning efter mål, så de passer som hånd i handske til dit hjem.

Opgaven

At skabe en moderne identitet, hvis rene linjer og udtryk har rødder i den skandinaviske enkelthed.

 

At udvikle et payoff-system, der tiltaler forbrugeren på en imødekommende og uhøjtidelig facon. ROOM8 ønsker, at man skal både skal føle sig hjemme og føle hyggen i deres univers – som navnet antyder, her har du fundet den ultimative roommate.

 

Identiteten skal udrulles på et responsivt website samt en brugervenlig shop, på butiksfacader, biler, bæreposer, hangtags, i annoncer – og alle andre steder, hvor du møder ROOM8.

Løsningen

Det visuelle univers har et enkelt nordisk udtryk med en afrundet typografi som virker blød og hyggelig. I kontrast her til benyttes en skarpt skåret typografi med forskellige vægte, som anvendes som forklarende payoff-system, fx Livsstil til dine vinduer og rum.

 

Der er lagt vægt på en uhøjtidelig og nærværende kommunikation, som highlighter det essentielle i budskabet. Payoff-systemet skaber klare visuelle tekstbilleder, der let kommunikerer de ønskede budskaber til kunden.

 

En dyb blågrøn nuance samt en lysere variant er udvalgt som primære identitetsfarver: elegante og diskrete – og som samtidig lader de mange forskelligeartede produkter i shoppen få frit spil.
For ROOM8 har DESIGN CONCERN udviklet følgende:

  • Responsivt website med shop
  • Logo og visuel identitet
  • Pay-off system
  • Diverse identitetsmaterialer
  • Prismatch Plus ikon
  • Hangtags, annoncer, poser
  • Subbrands

Design Concern har opfyldt vores ønske om en identitet med rødder i den nordiske og skandinaviske designtradition. Vi er glade for det enkle udtryk og måden vi visuelt kommunikerer på. Websitet er super brugervenligt og viser vores produkter på en flot overskuelig måde.



  • #
  • #
  • #
  • #