German Design Award

German design award

27 jul German Design Award

International topnominering til brugervenligt design, der øger markedspotentialet.

Det betaler sig at indtænke brugerbehov når der designes nye produkter.

Design Concern står bag armaturet Damixa Clover Easy, som netop er nomineret til den prestigefyldte German Design Award 2014.
Virksomheder kan ikke selv indstille sig til prisen, og derfor er den internationale nominering noget ganske særligt. Ikke mindst i 2014, hvor stifterne – German Design Council – fejrer 60 års jubilæum.
Damixa Clover Easy forener æstetik og funktionalitet på smukkeste vis.
Grebet er formgivet, så det kan bruges af alle, uanset alder og fysiske kræfter. Den unikke brugervenlighed tiltaler derfor enhver med sans for stilrent, skandinavisk design.
”Damixa Clover Easy er udviklet efter filosofien ’Design for Alle’. Uanset om man er aktiv sportsmand, lille barn, ældre eller svagelig, så sætter man jo pris på, at produkter er lette at betjene. Men vi behøver ikke at dele produkter op i pænt eller praktisk, og derfor arbejder vi hos Design Concern bevidst med altid at lade æstetik og funktionalitet gå op i en højere enhed,” forklarer industriel designer og direktør for Design Concern ph.d. Lone Storgaard.
I designprocessen har man arbejdet med brugernes behov og grundigt analyseret, hvordan et greb bruges i hverdagen. På baggrund heraf blev der designet en smuk løsning, som allerede har fået en Red Dot Award, og nu også vækker interesse i Tyskland.

Se mere om designprocessen her



  • #
  • #
  • #
  • #