Solacia forener æstetik og komfort

Solacia chair by design concern
Solacia chair by design concern

17 nov Solacia forener æstetik og komfort

Solacia er en ny og brugervenlig stol som er blevet til i tæt samarbejde med Gentofte Hospital, brugerne, møbelvirksomheden Magnus Olesen og DESIGN CONCERN.

Gentofte Hospital har nemlig ikke fundet en hvilestol på markedet, der matcher deres kriterier
vedrørende ergonomi, hygiejne, rengøring og æstetik og besluttede sig for at udvikle en
hvilestol, som opfylder disse kriterier.

Mål: At udvikle en ny hvilestol, som både varetager brugernes funktionelle og immaterielle
behov. Der er fokus på at skabe en stol som er smuk at se på og som er med til at
eliminere følelsen af “sygdom”.

Hvilestolen er tiltænkt den ikke-akut syge patient. Det er såvel kirurgiske som medicinske
patienter med en almen tilstand, hvor det vil være hensigtsmæssigt ikke at befinde
sig i sengen konstant, men dagligt komme op af sengen et par timer og hvile i et godt
siddemøbel.

Placeringen vil primært være sengestuer, men også fællesarealer. En typisk sengestue er
møbleret med en seng, et sengebord og en hvilestol. Hvilestolen er derfor en vigtig del
af indretningen og ikke et isoleret objekt, da den forholder sig både til rum og menneske.
Gentofte Hospital vil skabe en hjemlig atmosfære på sengestuerne og ønsker, at hvilestolen
via formsprog og materialer medvirker til dette. Hospitalet har udviklet en designmanual,
som gennem sit udvalg af møbler og udsmykning, farver og materialer, sørger for en
æstetisk kontinuitet i indretningen. Den nye hvilestol Solacia passer naturligt sammen
med de øvrige møbler i designmanualen.

” Man skal altid føle at man er på Gentofte Hospital, når man træder indenfor.”

 



  • #
  • #
  • #
  • #