Webudvikler stilling.

Erfaren webudvikler med kundeflair –
er det dig?

Er du en skarp WordPress/WooCommerce udvikler med flair for kundeservice? Så er det dig, vi søger!

Om os.

design concern er en lille og erfaren designvirksomhed, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at vækste forretningen gennem udvikling af unikke, brugervenlige løsninger. Vi tilbyder bl.a. strategisk rådgivning, design og udvikling af digitale løsninger, der gør hverdagen smartere. Vi arbejder også med branding og design dna, som skiller virksomhederne ud fra konkurrenterne.

Din rolle.

Som vores nye medarbejder vil du være ansvarlig for både webudvikling og håndtering af digitale kundeopgaver. I tæt samarbejde med vores lille team vil du spille en central rolle i at sikre, at vores kunders behov og ønsker bliver omsat til funktionelle og æstetisk tiltalende digitale løsninger.

Dine ansvarsområder.

  • Udvikling og vedligeholdelse af WordPress websites, Divi inkl. shopløsninger i WooCommerce ved hjælp af HTML, CSS, JavaScript
  • Implementering af responsivt design og optimering af brugeroplevelsen på tværs af platforme
  • Teknisk support og fejlfinding på eksisterende kundesites
  • Tæt dialog med kunderne for at forstå deres behov og omsætte dem til konkrete digitale løsninger
  • Projektledelse af digitale projekter fra idé til færdigt produkt
  • Løbende opdatering af vores egen hjemmeside og digitale markedsføringsplatform

Vi forventer, at du.

  • Har en relevant uddannelse inden for webudvikling, IT eller digital design
  • Har mindst 2 års erfaring med webudvikling og gerne erfaring fra en lignende stilling. Måske har du været selvstændig inden for samme felt
  • Er fortrolig med de nyeste webteknologier og trends
  • Har erfaring med WordPress og WooCommerce
  • Har gode kommunikationsevner og er i stand til at forklare tekniske løsninger til ikke-tekniske kunder
  • Er struktureret, selvstændig og kan håndtere flere projekter samtidig
  • Har et godt øje for design og detalje

Vi tilbyder.

  • En spændende og varieret hverdag med mange forskellige typer af projekter
  • Muligheden for at præge virksomhedens digitale strategi og udvikling
  • Et lille, engageret team med et godt sammenhold og en uformel tone
  • Løbende faglig udvikling

Ansøgning.

Send din ansøgning, CV og eksempler på tidligere arbejde til dc@designconcern.com nu.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 40621484 eller via e-mail.
Vi ser frem til at høre fra dig!

design concern, Nørre Allé 46, DK – 8000 Aarhus C