Occlude – klar, parat, start up

occlude designed by Design Concern

23 aug Occlude – klar, parat, start up

Klar, parat,
start-up

Occlude okklusionstræningsudstyr

Kunden

Såvel topatleter som alle andre får ind imellem skader, der skal genop­trænes effektivt og nænsomt. Det er noget, Thomas Cortebeeck har stor viden om og erfaring med.

 

Da han gik med planer om at starte virksomheden Occlude, var det med ønsket om at gribe det lige så topprofessionelt an, som når man træner topatleter: med dedikation, grundighed og baseret på best practice – for på denne måde at opnå de allerbedste resultater til gavn for både brugere og Occlude.

 

Opgaven

Design Concern blev bedt om at designe logo og visuel identitet. Der var samtidig også brug for hjælp til at designe okklusionsmanchetter, som er nemme og sikre at anvende, og som gør genoptræning skånsom og effektiv.

 

I tæt samarbejde med Occlude gik Design Concern i gang med at designe okklusionstræningsmanchetter, som delvist afklemmer blodtilførslen, så musku­laturen hurtigere udtrættes. Dermed er det muligt at arbejde med lavere belastninger end i traditionel tung styrketræning – en effektiv behandling som bl.a. benyttes af fysioterapeuter i den professionelle rehabilitering.

 

Effekten er veldokumenteret ved forskning – en viden, som skulle formidles på en brugervenlig og saglig måde. Dels gennem website, men også via video, på messer og via udførlige brugervejledninger.

Løsningen

Logo og visuel identitet
Logoet visualiserer en blodåre, hvor blodtilførslen delvist afklemmes. Farven er naturligvis rød – den arketypiske farve for blod, men med et lysere tvist.
Den visuelle identitet rummer bl.a. visitkort, bannere og plakater, manualer og emballager mv.

 

Produktdesign
Okklusionsmanchetterne har et varmepræget Occlude-logo, som markerer hvor man regulerer lufttilførsel for det rette tryk. Manchetterne kan rulles sammen og fås i tre forskellige størrelser til overarm og lår. Farver indikerer størrelsen. Der følger en mesh-pose med, så det er nemt at hænge produkterne op i træningslokalet, hvor manchetterne benyttes.

 

Webdesign og videoer
Der er udarbejdet design til webshop samt videoer, der viser hvordan produkterne benyttes i træningssituationer.

 

Emballager og brugervejledninger
Design Concern har ligeledes udarbejdet emballager og brugervejledninger – og sammen med Occlude sikret, at der går en rød tråd igennem både design af produkter og i den visuelle kommunikation.

Occlude logo

Først og fremmest tak for hjælpen med at få realiseret vores projekt. Det er blevet lige som vi håbede på, og vi har allerede fået meget ros. Vi er meget tilfredse, og det er vores kunder heldigvis også.

 

Partner, Thomas Cortebeeck



  • #
  • #
  • #
  • #