Brugerdrevet innovation: behandlerstol der heler

VELA kender nødvendigheden af at inddrage brugerne, når der udvikles specialløsninger til hospitaler og mennesker med særlige behov. Derfor var afdækning af brugernes behov i højsædet, da design concern udviklede en ny behandlerstol for VELA og i tæt samarbejde med indlagte og personale på Sygehus Lillebælt.

VELA

Resultater.

Bedre ergonomi for både brugere og personale

Mere selvhjupne brugere

Anvendelse på mange afdelinger

Design som skaber en mere effektiv hverdag

Om projektet.

Ønsket til behandlerstolen hos VELA var, at den skulle have god siddekomfort og være regulerbar, ikke signalere sygdom, gøre brugeren mere selvhjulpen og dermed gøre hverdagen nemmere for personalet på hospitaler og klinikker. Desuden skulle stolen være nem at rengøre.

design concern har stået for brugerresearch, workshops, design og udvikling af VELA Rumba stolen. Stolen er udviklet i tæt samarbejde med VELA samt patienter og personale på Kolding og Odense Sygehus.

Behandlerstolen kan anvendes på mange forskellige afdelinger på et hospital. Fx på neonatalafdelinger, hvor forældre til for tidligt fødte børn har brug for at sidde stille i timevis – hud mod hud – med de for tidligt fødte børn.

Stolen kan også bruges på dialyseafdelinger og dagkirurgiske afdelinger, hvor patienter i stedet for en sygeseng kan have brug for en komfortabel behandlerstol til restitution efter dialyse og mindre kirurgiske indgreb, som ikke kræver, at patienten er sengeliggende.

Stolen har et hjemligt design og giver dermed ikke associationer til sygehus og sygdom. Stolen har gjort brugerne mere selvhjulpne, mens komforten er blevet øget markant.

Hverdagen for personalet er også blevet nemmere, da patienterne kan klare flere ting selv vha. stolen og personalet har bedre arbejdsergonomi takket være stolens hæve- og sænkefunktion. Rengøringspersonalet bliver heller ikke besværet af stolen, da den er designet, så den er nem at rengøre.

ungliv-pose
ungliv-pin
ungliv-pose
ungliv-pin

Relaterede cases.