Webhotel.
Giv din hjemmeside de bedste vilkår med et sikkert og effektivt webhotel.
Din hjemmeside skal have de bedste vilkår. Derfor skal du vælge et webhotel, der passer matcher dine behov. Et webhotel er plads på en server, hvor din hjemmeside og alle de tilhørende filer kan ligge. Du lejer plads hos en udbyder og betaler for den plads, du har behov for – eller du kan hoste selv, hvis du har mod på det.
Egen server vs. server hos udbyder.
Hvis du vælger at hoste din hjemmeside gennem din egen server, stiller det store krav til dine ressourcer. Det kræver, at serveren konstant er oppe og forbundet til internettet, når dine besøgende skal kunne tilgå din hjemmeside 24/7. Det tager tid, da du selv står for opsætning, vedligehold og sikkerhed.
Med et professionelt webhotel betaler til en udbyder, der har til opgave at sørge for, at din hjemmeside hele tiden er oppe at køre og tilgængelig for andre. Du skal ikke tænke på hardware, opdatering af systemer, sikkerhed, backup eller overvågning af serveren.
Dine kunder forventer, at de kan finde dig eller din virksomhed online, så de kan danne sig et indtryk, se dine produkter eller kontakte dig mv. Derfor er det vigtigt, at din virksomheds hjemmeside er hurtig, kraftfuld og sikker, så den kan håndtere trafikken uden problemer.
Hvad skal du vælge?
Valg af udbyder.
Der findes en del udbydere af webhoteller, og det kan være svært at finde hoved og hale i de mange muligheder. Hos design concern anbefaler vi, at du kigger efter flg.: Hvor meget plads tilbyder udbyderen, hvor brugervenlig er løsningen, tilbyder udbyderen support, hvor nem er udbyderen at få fat i, hvis du skulle få brug for hjælp, kan der nemt tilknyttes et anerkendt SSL-certifikat, der gør din hjemmeside mere sikker mv.
Som regel har udbyderne forskellige webhotelpakker, hvor du kan vælge den pakke, der passer bedst til dit behov. Her er det en god idé at tænke over, hvad dit behov er på nuværende tidspunkt, men også hvad dit behov kunne blive fremadrettet og om det er nemt at op- eller nedgradere.
Hos design concern har vi erfaring med, at billigst ikke er lig med bedst, når det kommer til webhoteller. Manglerne i en discount-løsning viser sig hurtigt, når der først kommer trafik på din side. Din hjemmeside skal kunne performe på alle tider af døgnet, og dine besøgende skal have en god oplevelse, uanset hvor meget trafik din hjemmeside får på et givent tidspunkt, og der skal være nem adgang til support.
Vi hjælper gerne.
Skal du have hjælp til at opsætte et webhotel? Hos design concern hjælper vi dig gerne. Vi samarbejder med Curanet, som er en dansk IT-virksomhed, der udbyder forskellige webhotel-løsninger. De bliver alle hosted i Danmark, hvilket er en stor fordel, da det betyder højere hastighed, end hvis serveren for eksempel er placeret i Tyskland. Øvrige fordele ved Curanet som udbyder:
- 99,9% oppetidsgaranti
- Hurtig og nem installation
- Daglig backup – gemmes i 30 dage
- State-of-the-art datacenter
- Gratis teknisk og dybdegående support
- Gratis og ubegrænset trafik
Hos design concern sikrer vi, at vi sammen finder den løsning, der passer bedst til dig og din virksomheds behov.