Innoproces til ældre gør madlevering nemt
Det Gode Køkken er en del af Holstebro Kommunes tilbud til ældre borgere, hvor borgerne har mulighed for at afgive madbestillinger. For at lette processen fra borgeren lægger sin bestilling til ordren leveres, ønskede kommunen at nytænke via digitalisering.
design concern
Leverancer.
Holstebro Kommune
Resultater.
Færre fejlbestillinger
Bedre brug af kommunale midler
Tidsbesparelse for chauffører
Let at anvende for både ældre og chauffører
Om projektet.
Det Gode Køkken bygger på stolte køkkentraditioner og nærværende service. Det betyder godt håndværk og en åben dialog om den ældre borgers madoplevelse.
Det Gode Køkkens bestillingsløsning bestod tidligere af en papirbestillingsformular, som blev udfyldt af borgeren, hentet af chaufførerne og scannet i kommunens køkken for indkøb og produktion. Bestillingsprocessen var ressourcekrævende, hvorfor Holstebro Kommune kontaktede design concern med henblik på at gøre det lettere.
design concern udviklede derfor en ny digital bestillingsløsning i tæt samarbejde med brugere og medarbejdere.
Løsningen bestod af et brugervenligt, digitalt madbestillingskoncept designet og udviklet til tablet, som kan benyttes af chauffører der modtager og leverer madbestillinger hos kommunens ældre borgere.
Det intuitive interface betyder, at såvel chauffører som ældre, der ikke er vant til at benytte digitale løsninger, nemt kan bestille mad. Løsningen medvirkede til, at bestillingen hurtigt registreres i køkkenet og at fejlbestillinger formindskes.