Kompleks beregning gjort digital og brugervenlig
Hvordan kan vi forenkle og optimere visningen af komplekse beregninger til vores kunder, så vi sparer tid i salgsprocessen? Og hvordan hjælper vi vores sælgere med at formidle deres viden nemmest muligt? Det var de to centrale spørgsmål, Lundsby Renewable Solutions (tidligere Lundsby Biogas) kom til design concern med. Via intuitivt design har vi forenklet formidlingen af teknisk viden, så det er nemt at forstå. Det gør det nemlig også nemmere at sælge.
design concern
Leverancer.
Lundsby Renewable Solutions
Resultater.
Digitalisering af videnstung salgsproces
Forbedret kundeoplevelse
Forenklet salgsproces
Nem oplæring af nyt salgspersonale
Styrkelse af konkurrencekraft
Forretningsudvikling
“Vi har længe haft en lang og til tider tung salgsproces, og der opstod et behov for at gøre denne proces lettere i takt med at Lundsby vækster og får mere at se til. Vi kom i kontakt med Lone fra design concern. I samarbejde med Lone og hendes team kom vi frem til, hvilken del af salgsprocessen vi med stor fordel kunne digitalisere. Det er den del, hvor vi udarbejder beregninger for den rette sammensætning af biomasse, for opnåelse af det bedste resultat ved en investering i et biogasanlæg. Vi fik udviklet en biogasberegner til håndtering af de komplekse beregninger på en digital og let måde. Det er et produkt, som er med til at lette salgsprocessen, men også et visuelt lækkert produkt vi med stolthed kan arbejde med ude hos kunden.”
Karsten Hjorth, CEO og partner
Om projektet.
design concern udviklede en ny, digital biogasberegner, som afkorter salgsprocessen og skaber overblik for kunden.
Biogasberegneren gør det enkelt at udføre og konfigurere selv meget komplekse beregninger, og resultaterne visualiseres enkelt for kunderne i salgsprocessen. Eksempelvis kan man som kunde se, hvilket output man kan forvente ud fra hvilken biomasse man har.
Med biogasberegneren blev det med ét let for kunden at få svar på komplicerede spørgsmål og få indblik i, hvornår et biogasanlæg bliver en god forretning.
Vi udviklede bl.a. en ikon-baseret segmentering af biomasserne, der gør det nemt at skabe overblik og visualisere gyllemængder og biomasseplan.
Biogasberegneren forbedrer salgsforløbet for både sælger og kunde, bl.a. fordi den er intuitiv at gå til – også som oplæring for nye salgsmedarbejdere.