Startup får logo og bæredygtig design serie
Zen Company producerer miljø- og allergivenlige produkter udvundet af 100% organiske og kemikaliefri råvarer. design concern fik til opgave at udvikle en serie af miljøvenlige produkter i virksomhedens Kokoro-serie samt at udvikle et logo hertil.

design concern
Leverancer.
Zen Company
Resultater.
Ideoplæg til produkter med aktivt kul
Sammenhæng mellem funktionalitet og design
Miljø- og allergivenlige produkter
Unikke produktserier
Om projektet.
Først lavede design concern et logo til produktserien Kokoro. Logoet blev brugt sammen med produkterne og i brochurer, bannere samt plakater.
Vi har dernæst designet en serie af hundekurve, som indeholder aktivt kul. Det aktive kul er placeret i den udskiftelige og bløde madras, hvor det opsuger fugt og lugt. Kurvene, som findes i tre størrelser, er designet med enkle og elegante linjer. Betrækket kan nemt tages af og vaskes. Kurvene fås i tre farver: sort, grå og violet.
Derudover designede vi en skopose med aktivt kul, der fjerner lugt og fugt og dermed forlænger fodtøjets holdbarhed. Vi designede også en lille pose, der særligt er effektiv i små aflukkede omgivelser såsom i bilen, campingvognen, kufferten, sportstasker, garderobeskabet og i trænings- og arbejdsskabe.
Vi designede ligeledes en spraydåse, der kan sprayes direkte på ildelugtende materiale eller luften omkring og dermed effektivt nedbringe lugtgener.
Alt sammen baseret på bæredygtigt bambus kul.







